SUP-kurser for Voksne

24. april 2018 21:33 , af Kristian Nielsen

Som mange allerede ved har vi i et par år forsøgsvis haft SUP-boards, som primært er blevet brugt at vores yngre medlemmer. Nu har vi indkøbt et antal SUP-boards som er tænkt som et tilbud til alle klubbens medlemmer uanset om du normalt ror kano, tur-kano eller kajak og de kommer til at bo i vores tidligere skralderum, der er blevet bygget om ved det sidste pligtarbejde. Da disciplinen er ny for de fleste har vi arrangeret at der kommer en træner udefra og vi starter forsigtigt med 2 voksen begynder kurser på 4 timer, hvor man lærer de basale kundskaber, der skal til for at kunne færdes sikkert på et SUP board. Da vi har måttet leje en træner udefra er der et deltagergebyr på 150,- som dækker kurset. Består du kurset får du en IPP1 Licens. Datoerne er den 9. juni fra 9-13 og søndag den 17. juni fra 9-13. Bliver det en succes arrangerer vi flere kurser. Vi håber i vil tage godt imod dette tilbud og glæder os til at se lidt flere "voksne" på brædderne.

Tilmeldingen åbner 1. maj og du kan melde dig til via kalenderen.

Hilsner

Bestyrelsen