Første SUP IPP1 hold gennemført

9. juni 2018 21:25 , af Kristian Nielsen

Vejret var fantastisk da 9 glade medlemmer gennemførte et IPP1 kursus i Stand Up Paddling lørdag den 9. Kurset blev gennemført under ledelse af Lea Pedersen, der som uddannet SUP instruktør førte os igennem og lærte os balance, styre-tag, vende-tag og meget mere. I starten var der lidt ufrivillig vandgang - især fra formandens side - men det varme vand i Bagsværd Sø gjorde det hele til en sjov og dejlig oplevelse. Efter en kort pause genoptog vi kurset og legede os igennem makker-redninger, entringer og bugseringer i Lyngby sø.

Det var konge-sjovt! SUP er også for voksne! I kan godt glæde jer til de øvrige kurser og vi arbejder på at få sat flere op efter sommerferien.

Desværre var der ingen af os der turde tage et kamera med på boardet - heller ikke de vandtætte - men mon ikke vi får nogle billeder fra de øvrige kurser? Foto er taget af Ingrid Sørensen.