Vellykket IPP2-kursus i weekenden

23. juni 2025 12:12 , af Rasmus Lauridsen

Som noget nyt har vi i weekenden d. 21.-22. juni holdt voksenbegynderkursus i klubben. 

Med prangende vejr op mod 26 grader var det en god oplevelse og folk sov rigtig godt om natten.

Vi nåede alle øvelserne igennem indtil flere gange og nåede rundt på både Lyngby, Bagsværd og Furesøen (og frokostpause kort før Nord). Turen endte med landgang på strand og en lille is ved Frederiksdal til dem, der lystede. Nu mangler der blot svømmeprøve og nogle kilometer i armene sammen i gruppen før alle endeligt bliver frigivet.

Tag godt imod de nye i klubben!

 

Til interesserede, afholdes der endnu et IPP2-kursus i weekenden d. 16.-17. august.