Dødsfald: Jack Mortensen

3. november 2026 10:33 , af Kristian Nielsen

Det er med stor sorg, at vi har modtaget besked fra Jacks datter, Annagrethe, om at Jack er død i lørdags. Han fik hjertestop på sit plejehjem og stod ikke til at redde. 

Jack var medlem hos os i mange, mange år. Mange husker hans kano der tit tog vand ind og derfor skulle ligge i blød før den var tæt. Han vil også blive husket for sit store hjerte. Han stillede altid op og hjalp til også helt uden at man skulle bede ham om det. Det lå helt naturligt for Jack at hjælpe til. I de sidste år gik det ned af bakke med Jacks helbred og Jacks datter fører nu standeren videre.

Jeg vil savne Jack - klubben vil savne Jack - vi vil huske ham!

Jack bisættes lørdag den 7. november 2026 kl. 11.00 fra Sundby Kirkegårds Kapel. Efterfølgende er der gravøl på "Haraldsborg" på Islands Brygge fra kl. 12.00.

Æret være Jacks minde!