Ny hjemmeside

13. august 2015 10:39 , af Kristian Nielsen

Som du kan se har vi fået ny hjemmeside. Hjemmesiden er samtidig et opkrævnings- og kommunikationssystem, hvor medlemmerne kan kommunikerer med hinanden og foretage de ting du som medlem har brug for.

F.eks. kan du selv ændre dine data hvis du får ny email eller telefonnummer, skifter adresse, ønsker at blive meldt ud og mange andre sager. Du vil også kunne booke en kano eller et SUP board online, tilmelde dig til et løb eller en klubfest og betale for det med Dankort eller via din Netbank.

Du skal også betale dit kontingent på hjemmesiden! Vi har ikke længere PBS/NETS aftale så du bliver ikke trukket automatisk på din budgetkonto. Til gengæld kan du blive trukket automatisk fra dit betalingskort (Dankort) eller du kan betale via din Netbank.

Ny roprotokol - www.rokort.dk

Med den nye side får vi også en ny roprotokol og det betyder at alle dem der idag bruger den "gamle" roprotokol selv skal taste deres "saldo" - eller hver tur hvis man orker det - ind i det nye www.rokort.dk system. Vi har derfor ladet den gamle side stå åben indtil 1. september inden vi skrifter helt over til den nye side.

Systemet gør livet meget lettere for os der administrerer klubben og med de nye funktioner også for jer medlemmer. Som alt andet i denne verden vil vi nok løbe ind i nogle startproblemer - vi arbejder hårdt på at det lykkes første gang, men hav venligst tålmodighed med systemet og os indtil det er kørt helt ind.