Lokalt energibundt indstillet til pris!

6. december 2019 14:41 , af Anett Ravn Neve

Lokalt energibundt indstillet til pris!

Jytte Dunn er blevet indstillet til prisen Årets Energibundt, som går til en frivillig holdleder, en frivillig stævnearrangør eller en anden der med en særlig indsats, gør en forskel for sammenholdet i en lokal idrætsforening.

At hallen er booket til tiden, fodboldbanerne kridtet op, stævnekørslen arrangementet og sammenholdet spiller, er ikke et tilfælde. Det er derimod afhængigt af de mange frivillige energibundter der hver dag, lægger en kæmpe indsats i lokale idrætsforeninger landet over.

Jytte Dunn er ingen undtagelse og faktisk bidrager Jytte så meget til sammenholdet i Nybro Fureå kano og kajakklub at NFKK har nomineret Jytte til prisen Årets Energibundt. Prisen er stiftet af Danmarks Idrætsforbund og Ørsted, og uddeles til SPORT 2019, den 5. januar 2019 for tredje år i træk. Prisen er stiftet for at hylde det beundringsværdige arbejde, der lægges i idrætsforeninger i hele Danmark til gavn for både unge og gamle.

Jytte er indstillet på baggrund af sit store engagement i NFKK hvor hun bidrager til, at skabe gode betingelser for lokalmiljøet, ved at gøre NFKK til en attraktiv forening at være medlem af. Og det er både fedt for Nybro Fureå kano og kajakklub og for Gladsaxe kommune ved at sætte det  gode foreningsliv på Danmarkskortet.

Vi ønsker Jytte Dunn held og lykke i kapløbet om at vinde prisen som Årets Energibundt og en samlet kontantsum på 75.000 kr., som fordeles mellem kandidat og klub.