Voksen begynder kurser 2016

1. januar 2016 13:15 , af Kristian Nielsen

Nybro-Furå Kano og Kajakklub afholder også i 2016 kurser i tur-kajak for voksne. Er du fyldt 18 og vil lære og padle kajak i en af vores tur-kajakker, kan du den 1. februar tilmelde og betale for dit kursus. 

Kurserne forløber over ca. 6 uger og starter omkring 1. maj for forårsholdet og omkring 1. august for efterårsholdet. 

Vi udbyder 12 pladser på hvert hold, men har reserveret 6 pladser til forældre til vores børneroere på efterårsholdet. Vi opererer IKKE med venteliste så det er først når tilmeldings-sitet er åbent at vi modtager tilmeldinger. 

Interessen for vores kurser er normalt høj og vi får hurtigt overtegnet kurserne. I modsætning til andre udbydere kører vi kurserne over lang tid så vores kursister får tid og lejlighed til dels at ro mange kilometer, men også får den fornødne tid til at tilegne sig kunsten at padle kajak.

Hold øje med siden her den 1. februar og meld dig til. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores dejlige klub!